Deltag som publikum

 

Uden publikum ingen håndbrygmesterskaber. Publikum smager, bedømmer og skaber stemning. Sådan var det i 2009, 2012, 2013, 2015 og sådan bliver det igen i år.

Deltagerpris: 125 kr.

Billetter kan købes her (Place2book). Medbring billetten på dagen.

 

Som publikum kommer du til at smage spændende fynske øl brygget af håndbryggere. Der bliver 8 IPA og 8 Porter/Stout. Udover den spændende oplevelse med at smage øllene vil du også være med til at kåre vinderne i publikumskonkurrencen, og selvfølgelig have en hyggelig dag i selskab med andre fynske ølentusiaster. Desuden er en velkomstøl, smageglas og en sandwich i løbet af dagen også inkluderet i prisen

Der er ingen krav til publikums "ølkundskab". Det er den gode oplevelse der er i højsædet. Det handler om dine smagsløg og hvordan du bedømmer de deltagende øl. 

For at deltage som publikum skal man være medlem af Danske Ølentusiaster, Odense Håndbryggerlaug, Svendborg Bryglaug eller Bryglauget på KMD.

Du kan få en fornemmelse af tidligere arrangementer ved at "bladre" i arkivet.

 

Højt skum

Hans Jørn Knudsen

Regionsformand

Danske Ølentusiaster, Region Fyn

Status 2/10 2017

 

Bryggere:

Alt optaget (19 øl)

Publikum:

Udsolgt

Tid og sted

De fynske mesterskaber i håndbryg 2017 afvikles  lørdag 18. november på Albani Mikrobryg, Albanigade, Odense kl. 12.00-18.00